Havregrød med tvist af æble og ingefær

Salatbowle til frokost

 

a846d8c4-7437-4eff-8843-bbe456e504fc

I mit forrige indlæg snakker jeg lidt om, hvordan mad kan være med til at gøre dagen bedre, og jeg fortsætter lidt i samme tone i dag. Vigtigst af alt er selvfølgelig at komme rigtig godt fra start, og det kan du læse om her. I dag bevæger vi os så videre til frokost, for det er jo også vigtigt, om end du er i skole, på job, derhjemme eller hvad ved jeg, så bør man forkæle sig selv med en lækker mættende frokost, så man kan bevare det gode humør og den gode energi, når man nu netop har gjort sig umagen fra morgenstunden.

Denne salat smager super skønt med de sprøde kikærter, den friske tomatsalsa og en virkelig lækker fetadressing. Den smager godt, den er spændende og så er den sidst men ikke mindst rigtig mættende – så det er altså bare om at komme i gang.

 

0fd52133-d98e-45b2-b2d4-f285fd2d7bb5

Til denne salat skal du bruge (1 person)

spidskål
1 avokado
friske koriander
frisk chili
grov tomatsalsa
mexikansk ristede kikærter
fetadressing

Snit spidskål fint, mos avokado og kom det i en skål. Gem koriander og chili til at toppe af med.

Grov tomatsalsa

olivenolie
citronsaft
1/2 fed hvidløg
2 store tomater
1/2 mango
1/2 rødløg
1/2 håndfuld friske koriander
salt og friskkværnet peber

Kom olivenolie, citronsaft og presset hvidløg i en skål og pisk det sammen til det begynder at tykne. Hak tomaterne, snit rødløg fint, skær mangoen i små tern, hak koriander fint og vend det hele sammen med dressingen. Smag til med salt, friskkværnet peber og evt. citronsaft. Kom salsaen i din salat.

 

Ristede kikærter

1 dåse kikærter
2 spsk. olivenolie
1 tsk. salt
1 tsk. spidskommen
1 tsk. paprika
1/2 tsk. stødt koriander
1/2 tsk. hvidløgspulver
1 knivspids smoked paprika
1 knivspids chili (eller mere alt efter smag og behag)

Varm en pande op og tilføj olivenolie. Når panden er lun kommes kikærter og krydderier på panden. Sørg for at vende krydderierne godt sammen med kikærterne, og giv’ den så gas med varmen, så kikærterne bliver lækre sprøde. Når, det begynder at lyde som om, kikærterne popper, er de færdige. Kom de ristede kikærter i din salat. (Gem evt. halvdelen af kikærterne på køl til din frokost næste dag, da dette er en ret stor portion til 1 pers. )

 

Fetadressing
3 spsk. god blok feta
1 spsk. creme fraiche (gerne med lav fedtprocent)
1 dl. mælk
1 tsk. røget olivenolie
1/2 fed hvidløg
limesaft, salt og friskkværnet peber

Kom alle ingredienser i en blender og kør til du har en helt glat dressing, tilføj lidt mere mælk, hvis du ønsker din dressing skal være lidt tyndere. Smag til med limesaft, salt og friskkværnet peber. Kom dressingen over din salat, top med friske koriander og så er der bare tilbage at sige… Velbekomme, jeg håber, I får en fortsat skøn dag!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Havregrød med tvist af æble og ingefær