MASTERCHEF DELTAGER 2018

Tacos med teriyaki kylling

 

fb98c873-2d38-405c-86d6-44a4923e2165

 

Tacos smager super godt og er vaske ægte hyggemad, der heldigvis ikke er spor besværlig at lave. Disse tacos er med teriyaki kylling, en  tomat-mango salsa, guacamole og en hjemmelavet chilimayonnaise. De smager så godt!!

Lad jer ikke afskrække af den lange opskrift, det er meget lettere og lige til, end det ser ud, og det smager bare så skønt, perfekt til en aften, hvor maden helst skal være hurtig og let, men det skal stadigvæk også smage skønt.

 

a6ae1134-8104-4894-a130-e573bb2892d8

 

Tacos med teriyaki kylling

2 personer

30 minutter

 

Følg opskriftens rækkefølge..

 

Guacamole

2 modne avocadoer
1 fed hvidløg
1 tsk. cremefraiche
1 håndfuld friske koriander
citronsaft
Salt og friskkværnet peber

Kom avocado, hvidløg, cremefraiche og koriander i en minihakker, og kør til det får en lækker cremet konsistens. Smag til med, citronsaft, salt og friskkværnet peber.

 

Salsa a la Julie

Saften fra en 1/2 citron
2 spsk. olivenolie
1 fed hvidløg

2 store tomater
10 cm af en agurk
1 moden mango
1 håndfuld friske koriander
Salt friskværnet peber

Kom citronsaft, olivenolie og presset hvidløg i en skål og rør det sammen, til det tykner en smule. Hak tomater, agurk, mango, koriander fint og kom det op i skålen med dressingen, vend det godt sammen og smag til med salt, peber og evt. Lidt mere citronsaft.

 

Chilimayonnaise

Start med at lave din chiliolie
– 1 frisk chili (styrke efter eget ønske)
– Ca. 300 ml smagsneutral olie

2 pasteuriseret æggeblommer
1/2 tsk. salt
1 tsk. Æbleeddike
1 spsk. Dijon sennep
Ca. 200-250 ml chiliolie
Evt. lidt citronsaft
Salt og peber

Kom æggeblommer, salt, eddike, og dijon sennep i en skål og pisk til det bliver lyst og luftigt. Tilsæt så chiliolie lidt efter, mens der konstant piskes. Når massen er begyndt at samle sig, kan chiliolien tilsættes i en tynd stråle, mens der fortsat piskes. Fortsæt denne proces til chilimayonnaisen har den ønskede konsistens. Smag slutteligt til med salt, friskkværnet peber og evt. lidt frisk citronsaft.

 

Teriyaki kyllingestrimler

2 kyllingebryst
1,5 dl teriyaki
0,5 dl soya
1 spsk. sukker
Salt
Olie til stegning

Varm en pande op med lidt olie. Skær kyllingebryst i skiver og kom det på den middelvarme pande, kom teyaki, soja, sukker og salt over kyllingestrimlerne og vend det godt sammen. Giv det 10-15 alt afhængig af størrelsen på dine kyllingestrimler.

 

Yderligere skal du bruge

4 tortilla pandekager
1 rød spidskål
1 bundt friske koriander

Snit rød spidskål fint.

De små taco har jeg klippet af købte tortilla pandekager, der bliver 3 af 1 stor. De varmes kort på en tør pande, og fyldes herefter med guacamole, spidskål, kylling, salsa, chilimayonnaise og toppes af med friske koriander.

 

Velbekomme

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MASTERCHEF DELTAGER 2018