Lynhurtig brownie

Stenbidderrogn med pocheret æg

99bbec00-13eb-443a-96fd-8458f722cf0e

Endelig er de tilbage, og jeg har glædet mig hele året på, at det igen ville være sæson for den fantastiske spise – stenbidderrogn.

Jeg var forbi Torvehallerne forleden dag, for at få lidt af den skønne rogn med hjem.
Nu er det altså muligt at købe de små fantastiske rogn hos den lokale fiskehandler, og i den anledning har jeg lidt inspiration til, hvordan dagens frokost kunne se ud.

 

2673948e-c855-4fc7-baad-b2df78cf6be6

 

Let frokost med frisk stenbidderrogn og porcheret æg

2 personer

2 skiver god rugbrød
2 håndfulde rucola
50 gram (cirka) frisk stenbidderrogn
Agurkebånd
1 avokado
2 æg
Citron
Karse
Salt og friskværnet peber

Hæld den friske stenbidderrogn i en skål, fyld skålen og pisk forsigtig så rognens bliver renset godt. Smag stenbiderrognen godt til med citronsaft og salt.

Pocheret æg
Kom vand i en gryde og varm det op til lige under kogepunktet, slå et æg ud i en lille skål. Pisk i vandet til det danner en hvirvel og kom så ægget i (så tæt på vandet som muligt). Giv ægget ca. 3-4 minutter (afhænger af størrelsen). Tag ægget op af vandet og dup det forsigtigt for vand. Pocher så æg nr. 2.

Saml din mad med alle elementerne og top af med karse – så er der lynhurtig, men virkelig god frokost!

Jeg håber, I har en dejlig dag!


c1f8ea03-f8dd-4018-b109-dbba1ff0fa10

 

 

 

 

 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lynhurtig brownie